Horsens 5. oktober 2017

FOREDRAG VED GITTE LINDHOLT: "SLIP FRI AF PSYKOPATENS KLØER" 5. oktober 2017 FOF Horsens

Manipulation, systematisk psykisk terror og fysisk vold? Et foredrag om at komme væk fra det.

Du bliver kaldt for en taber, en grim so, luder eller andre uacceptable skældsord. Gør aldrig noget rigtigt. Føler, at du bliver holdt øje med og lever i et minefelt, hvor hans aggression kan bryde ud når som helst.

Først for sent opdager du, at du lever med en mand med psykopatiske træk, hvor empati, anerkendelse og kærlighed er en by i Rusland. For han fordrejer sandheden og får dig til at føle, at hele årsagen til det problematiske forhold er dig.

Cand. Mag., forfatter og foredragsholder Gitte Lindholt fortæller om sine personlige erfaringer med manipulation, systematisk psykisk terror og fysisk vold. Hun har i dag fundet vejen til sund kærlighed og videregiver sine bitterkøbte erfaringer i sin bog og med sit foredrag ”Slip fri af psykopatens kløer”.

Omkring 500.000 kvinder i Danmark lever - eller har levet i - et psykisk voldeligt parforhold. Nogle af disse kvinder er udsat for psykisk vold, fordi deres partner har karakterafvigelsen 'psykopati'.

I begyndelsen af 2017 udkom Gitte Lindholts bog ”Slip fri af psykopatens kløer” på Powerpress. Det er den første danske selvhjælpsbog til kvinder, som har levet med en psykopatisk mand. Bogen guider læseren kærligt gennem stadierne efter, at du har brudt med din psykopatiske partner, så du kommer styrket videre.

Emner som psykopati, PTSD, børnene, egenomsorg og mænd bliver belyst med fagafsnit, interviews og ikke mindst historier fra virkelighedens verden.

I bogen er der interviews med ni eksperter:
• Psykiatrisk overlæge Henrik Day Poulsen, ph.d. ved Psykiatrisk Center København
• Psykolog Vitha Weitemeyer, forfatter til bogen 'Forelsket i en drøm'
• Professor Ask Elklit, Videnscenter for psykotraumatologi
• Sundhedsekspert og forfatter Oscar Umahro Cadogan
• Kontorchef Kirsten Rosenkilde, Statsforvaltningen Syddanmark
• Advokat og mediator Pia Deleuran
• Exitcirklens stifter og leder Sherin Khankan
• Sexolog Joan Ørting

Bogen kan du købes sammen med billetten til kr 279, som er foredragspris (normalpris 299 kr)

Bestil billetter og bog: Køb billet til foredraget